Ret til ferie når du modtager sygedagpenge

Modtager du sygedagpenge, har du ret til frihed/ferie efter ferielovens regler. Det vil sige at du optjener ret til frihed i 2.08 dag pr. måned.

Du har ret til frihed/ferie selv om du ikke har feriepenge til gode.

Ferie er ikke en raskmelding, hvis den er aftalt med Jobcentret, og du skal ikke på ny have vurderet din ret til sygedagpenge når ferien er slut.

Dine sygedagpenge vil blive stoppet mens du er på ferie.

Har du ikke aftalt ferien med jobcentret, vil det blive betragtet som en raskmelding, og det skal derfor vurderes på ny efter ferien, om du opfylder betingelserne for at modtaget sygedagpenge.

Er du medlem af en A-kasse og ville have ret til arbejdsløshedsdagpenge hvis du ikke var syg, vil du også have ret til sygedagpenge. Jeg vil dog altid anbefale at du aftaler ferien med Jobcentret og dermed undgår usikkerhed om ret til sygedagpenge.

Du kan i en principafgørelse fra Ankestyrelsen, læse om reglerne. Link

Ferien er slut og sager retur fra Ankestyrelsen

3 ugers ferie er slut og jeg glæder mig til at komme tilbage på kontoret i Værløse. Jeg ser frem mod en travl og spændende uge.

Der er nye kunder der skal tages imod og der er igangværende sager der skal handles i. Der er også redaktionsmøde på bogen "sociale ydelser", en lille bog der giver et godt overblik over offentlige sociale ydelser og samspillet med forsikrings- og pensionsordninger.

ANKESTYRELSEN HAR AFGJORT 2 SAGER

Det er altid spændende at få afgørelser fra Ankestyrelsen, og dem er der kommet 2 af under min ferie. Vi har i begge sager fået ret i, at kommunerne simpelthen ikke har behandlet sagerne fagligt godt  nok.

Ankestyrelsen har formuleret sig meget tydeligt:

Sag 1 - om merudgifter: ”Vi vurderer, at kommunens faglige vurdering ikke i tilstrækkelig grad er underbygget af faktuelle oplysninger”

Sag 2 - om BPA-ordning: ”Der er i sagen ikke oplysninger af mere konkret karakter, der understøtter kommunens vurdering af, at du er kompenseret for dit behov for hjælp”

Det er naturligvis meget problematisk, når kommunerne ikke træffer afgørelse på et sagligt grundlag. Handicapområdet er kendt for at være en udfordring for retssikkerheden, og jeg bakker op om det borgerforslag, der opfordrer til at området tages væk fra kommunerne. Der er simpelthen brug for, at alle sagsbehandlere der sidder med området er specialiserede, kan sparre med kollegaer og har et rimeligt erfaringsgrundlag at trække på. Dernæst er der brug for en model, hvor der ikke direkte tænkes i at spare på kommunens udgifter, når handicappede skal tildeles hjælp.

Værløse.jpg


praktikforløb - få logbog her

Når du skal i praktik for at få afklaret din arbejdsevne, så anbefaler jeg at du laver en dagbog. Dagbogen er vigtig for, at du senere kan huske og dokumentere, hvordan det gik under praktikken. Hvilke arbejdsopgaver havde du? Hvor mange timer? Hvordan holdt du pauser? Tog du mere smertestillende medicin? Hvordan påvirkede det dit helbred? Hvordan var din søvn og fritid i perioden?

Alt for ofte oplever jeg, at praktikforløb bliver beskrevet for dårligt af jobcentret. Det kan betyde, at praktikken ikke beskriver borgerens arbejdsevne godt nok, og at der derfor må laves et nyt praktikforløb.

Jeg har lavet et enkelt ugeskema som du er velkommen til at hente - HER

Et udvidet skema med fokus på smerteproblematik kan hentes HER.

Det er IKKE positiv psykolog at lave den her type beskrivelser i hverdagen, men en praktikperiode er på ingen måde hverdagen. Her er opgaven at afprøve, beskrive og ikke mindst dokumentere din arbejdsevne.

Enlige mænd glemmes i debatten

Kan det betale sig at arbejde?

Hvorfor hører man altid om enlige mødre, børnetilskud og økonomisk friplads når det diskuteres, om det kan betale sig at arbejde? Den største gruppe på kontanthjælp er enlige mænd, hvoraf mange ikke har børn. Jeg håber ikke de tror på, at det ikke kan betale sig at arbejde, for det kan det!

For de enlige uden børn vil et job betyde en netto indtægtsstigning på 40%. Enlige uden børn på kontanthjælp, har et rådighedsbeløb (efter husleje) på 5.495 kr.

Et mindstelønsjob på 37 timer til 110 kr. i timen, vil betyde en månedlig nettostigning i indtægt på 40% - eller 3656 kr. pr. måned. Hertil kommer pensionsindbetaling.

Forsørgere der ikke har børnene, vil have en netto indtægtsstigning på 2132 kr. om måneden eller ca. 23%

Se beregninger og detaljerne nedenfor.

Udfordring til alle der er i tvivl om, hvor meget 5.495 kr. er! Tag en prøvemåned!

Husk at træk udgift til telefon og internet fra. Du må selv bestemme om der skal ses TV2 og Netflix, men træk udgiften fra hvis du vælger at prioritere det ;-) Du må ikke bruge af forrådskammeret, du må ikke tage hjem til mor og få fyldt op. Du har ingen bil, med mindre du vælger at trække udgift til bil fra.

I 2018 modtog 38.262 enlige mænd kontanthjælp (kilde: Danmarks statistik)

I 2018 modtog 38.262 enlige mænd kontanthjælp (kilde: Danmarks statistik)

Baggrund for beregningen og flere eksempler.

Jeg har taget udgangspunkt i enlige over 30 år. Taksterne er lavere for personer under 30 år.

Jeg har lavet 2 regneeksempler, da huslejeudgifter spiller ind. Endvidere har jeg lavet beregning for både forsørgere og ikke forsørgere. Der er taget udgangspunkt i at børnene ikke bor hos far.

Skatteforhold

Personfradrag 46.200kr. Skatteprocent 38%

Eksempel A Husleje 3.200 kr. Varme 850kr el 300 i alt 4.350 kr.

Eksempel B Husleje 4.400 kr. Varme 650kr. el 300 i alt 5.350 kr.

Arbejde mindsteløn

Mindsteløn 110 kr. i timen. 37 timer om ugen. Månedsløn: 17.500kr. Årsløn før skat: 210.012 kr. Beskæftigelses og jobfradrag i alt 21.901,45 kr. Netto udbetaling mindsteløn: 210.012 kr. – 68.101 =141.910. 38% Skat 53.925 kr. Nettoløn: i alt 156.086 kr.

A Nettoløn + boligstøtte: 156.086 kr. + 5.940 kr. i alt 162.026 kr.

B Nettoløn + boligstøtte: 156.086 kr. + 8.196 kr. i alt 164.282 kr.

Kontanthjælp

A Kontanthjælp ej forsørger o. 30: 11.423 kr.pr mdr. Årsindtægt 137.076 kr.

Nettoudbetaling kontanthjælp: (137.076 – 46.200 = 90.876, 38% skat 34.532 kr.) Netto 102.544 kr.

Kontanthjælp + særlig støtte 5.940 kr. + boligstøtte 9.660 kr. I alt 118.144 kr.

B Kontanthjælp ej forsørger o. 30: 11.423 kr. årsindtægt 137.076 kr.

Netto udbetaling kontanthjælp: (137.076 – 46.200 = 90.876, 38% skat 34.532 kr.) Netto 102.544 kr.

Kontanthjælp + særlig støtte 19.404 kr. + boligstøtte 8.196 kr. I alt 130.144 kr.

A Årligt netto øget indtægt 43.882 kr. 3.656 kr. pr. måned.

Kontanthjælp rådighedsbeløb efter husleje 5.495 kr.

Arbejde rådighedsbeløb efter husleje: 9.152 kr. Stigning på 40%

B Årligt netto øget indtægt 34.138 kr. 2.845 kr. pr. måned.

Kontanthjælp rådighedsbeløb efter husleje 5.495 kr.

Arbejde rådighedsbeløb efter husleje: 8.340 kr. Stigning på 34%

Boligstøtte/særlig støtte

A Husleje 3.200 kr. Varme 850kr el 300 i alt 4.350 kr.

Boligstøtte på kontanthjælp: 495 kr. årligt 5.940 kr.

Særlig støtte ved kontanthjælp 805 kr. 9.660kr netto årligt.

Boligstøtte med job: 495 kr. årligt 5.940 kr.

B Husleje 4.400 kr. Varme 650kr. el 300 i alt 5.350 kr.

Boligstøtte på kontanthjælp: 683 kr. årligt 8.196 kr.

Særlig støtte ved kontanthjælp: 1617 kr. 19.404 kr.

Boligstøtte med job: 683 kr. 8.196 kr.

Enlig kontanthjælp forsørger (udeboende børn)

Kontanthjælp forsørger (årligt 182.160): 15.180 kr. (15.180 – 3.850 = 11.330. skat 4305. Netto 10.875 kr.

A Løn + boligstøtte: 156.086 kr. + 5.940 kr. i alt 162.026 kr.

B Løn + boligstøtte: 156.086 kr. + 8.196 kr. i alt 164.282 kr.

A Kontanthjælp + boligstøtte: 130.500 kr. + 5.940 kr. i alt 136.440 kr.

B Kontanthjælp + boligstøtte: 130.500 kr. + 8.196 kr. i alt 138.696 kr.

A Årligt netto øget indtægt 25.586 kr. 2.132 kr. pr. måned.

Kontanthjælp rådighedsbeløb efter husleje (4.350) kr. 7.020 kr.

Arbejde rådighedsbeløb efter husleje: kr. 9.152 kr. Stigning på 23%

B Årligt netto øget indtægt 25.586 kr. 2.132 kr. pr. måned.

Kontanthjælp rådighedsbeløb efter husleje (5350) 6.208 kr.

Arbejde rådighedsbeløb efter husleje: 8.340 kr. Stigning på 26%

Hvad kan vi lære af Højesteretsdommen og principafgørelse 7-19?

Modtager du sygedagpenge, og forventer du ikke at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet på almindelige vilkår? 

Der skal i forbindelse med afgørelse om forlængelse af sygedagpenge laves en konkret og individuel vurdering af, om borgeren kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. ”Der kan blandt andet lægges vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.” (citat fra principafgørelse 7-19”)

Sygedagpengene kan forlænges efter 7 betingelser. 

Det 4. punkt har været behandlet af Højesteret i november 2018.  

4. punkt betyder, at Kommunen skal træffe afgørelse om forlængelse af sygedagpengeperioden, når: ”Kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension”

I Højesteretsdommen lyder det: 

”Højesteret finder, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forarbejder må forstås sådan, at dagpengeperioden skal forlænges, hvis kommunen vurderer – eller på

grundlag af de oplysninger, der forelå på afgørelsestidspunktet, burde have 

vurderet – at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse,

og at sagen derfor skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at

rehabiliteringsteamet kan afgive indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob

eller ressourceforløb.”

Det skal således ikke være klart på afgørelsestidspunktet, om det er ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension der bliver resultatet. 

Der kan ikke ske forlængelse ”hvis der skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den sygemeldte kan opnå beskæftigelse på normale vilkår”

Hvis sygedagpengene tidligere har været forlænget, skal vurderingen laves igen ved udløb af forlængelse.