Arbejdsskade


Få en privat og uvildig socialrådgiver. Det giver tryghed og kræfter til det der er vigtigst, at have en tovholder der samler trådende og sikre god kommunikation mellem forsikringsselskab, kommune, arbejdsgiver og AES. Jeg har mange års erfaring med netop den opgave.


Hvem kan anmelde en arbejdsskade?

Arbejdsgiver eller egen læge anmelder arbejdsskadesager. Men hvis man står i en situation hvor det ikke sker, så må man gøre det selv. Få hjælp til at anmelde en arbejdsskade.


Hvornår bliver en arbejdsskadesag afgjort?

En arbejdsskadesag kan først endeligt afgøres, når din situation er helbredsmæssigt og erhvervsmæssigt afklaret.

Erhvervsmæssigt afklaret kan være tilkendelse af fleksjob eller førtidspension, men det behøver ikke være en afklaring i jobcentret. Det kan også være en afklaring, at du tager et ordinært arbejde på nedsat tid eller med lavere løn end før skaden, fordi skaden forhindrer dig i at arbejde som før.


Hvad kan man få erstatning for?

Hvis man kommer ud for en arbejdsulykke, er der mange spørgsmål der melder sig. Ønsket om at komme tilbage på arbejde som før, er stort for mange, men er der tale om en alvorlig ulykke med varige mén, så er der brug for hjælp til at indrette et nyt arbejdsliv.

Efter arbejdsskadeloven kan man få hjælp til hjælpemidler, behandling og genoptræning. Det er vigtigt at vide, så man kan komme bedst muligt over skade. At have en tovholder på sagen, i forhold til forsikringsselskab, kommune og arbejdsgiver, kan give ro og kræfter til at komme godt videre. Jeg har mange års erfaring med netop den opgave.


genoptagelse af arbejdsskadesag?

Ja, hvis der sker ændringer i din helbredsmæssige eller erhvervsmæssige situation, kan det være relevant at bede om, at få genoptaget din arbejdsskadesag.

Du skal skrive til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og bede om at sagen genoptages.

Hvis du ønsker hjælp til at genoptage en sag, så ring og få en uforpligtende visitationssamtale hos mig.genoptagelse

Har du tidligere fået afgjort en arbejdsskadesag, men er der sket ændringer der gør at du mener der skal ses på sagen igen? Det kan være dit helbred der er forværret eller at din erhvervsmæssige situation har ændret sig.

Jeg vejleder dig om hvilken betydning det kan have og hjælper dig med at få genoptaget sagen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.


Hvad betyder det at der er revision i sagen?

Har man fået en midlertidig afgørelse i en arbejdsskadesag, vil sagen løbende blive taget op til ny vurdering - kaldet revision. Det er vigtigt at man giver alle relevante oplysninger i forbindelse med revision af sagen.

Jeg hjælper med at udfylde skemaer, så det er den rigtige afgørelse der bliver truffet i sagen.

© Rådgiverbutikken - professionel socialrådgivning