“Hvis det er noget med kommunen, så orker vi det ikke”

For mange arbejdsgivere er det en udfordring, at skulle samarbejde med jobcentret om planer for sygemeldte medarbejdere. Bor medarbejderne i forskellige kommuner, skal arbejdsgiver samarbejde med flere jobcentre. Alt i alt en stor opgave at få passet ind i den øvrige drift, der i forvejen kan være påvirket at netop medarbejderens sygefravær.

Jeg samarbejder med HR og arbejdsmiljøspecialist, Elin, fra Vi2sammen. Vi tilbyde virksomheder en helhedsorienteret indsats omkring fravær og trivsel. Bæredygtige løsninger er til gavn for virksomheden, medarbejderen og samfundet. Uanset om en virksomhed er lille eller stor, så er det afgørende for resultatet, at man lykkes med at fastholde dygtige medarbejdere. Læs mere her


Hjælp til at fastholde medarbejdere

Jeg tilbyder hjælp til arbejdsgivere, der ønsker at fastholde gode medarbejdere i forbindelse med sygdom eller ulykke. En tidlig indsats ved sygefravær er afgørende. Jeg rådgiver om hjælp til både arbejdsgiver og medarbejdere, og hjælper med at få indsatserne sat i værk.

Med en baggrund i både det offentlige og i pensions- og forsikringsbranchen, kan jeg rådgive både medarbejdere og arbejdsgivere hele vejen rundt.

Har din virksomhed brug for hjælp til at fastholde en kernemedarbejder, der midlertidigt eller varigt ikke kan arbejde som før?

Ønsker I at tage et socialt ansvar, men har brug for hjælp til at løfte opgaven?

I er eksperter på jeres virksomhed. Jeg kender mulighederne indenfor det offentlige og jeg kender de muligheder der ligger i forsikrings- og pensionsordningerne. Sammen finder vi en god løsning for alle parter.


Nogen af de mest almindelige redskaber til fastholdelse:

  • Sygedagpenge/jobafklaring

  • §56-aftale - sygedagpenge fra 1. fraværsdag

  • Hjælpemidler og arbejdspladsindretning

  • Personlig assistance til medarbejderen

  • Fastholdelsesfleksjob

  • Omplacering - særligt når medarbejderen har været ude for en arbejdsskade eller ansvarsskade

  • Nedsat tid - særligt når medarbejderen har været ude for en arbejdsskade eller ansvarsskade

Jeg tilbyder hjælp til alle former for virksomheder på konsulentbasis. Pris pr. time 700 kr. + moms.

Min erfaring er, at arbejdsgiverne har et stort ønske om at fastholde deres medarbejdere. Desværre hører jeg også at de oplever kontakten med jobcentrene som besværlig, utilstrækkelig og meget tidskrævene. Jeg ønsker at hjælpe arbejdsgivere med at gøre brug af de ordninger der findes og fastholde gode medarbejdere.


Rådgiverlinje

Jeg tilbyder til medlemsorganisationer rådgiverlinje, hvor medlemmerne kan få 1 - 2 rådgiversamtaler. Jeg har fingeren på pulsen ude i praksis og kan derfor tilbyde jeres medlemmer en retningsanvisende og konkret rådgivning. Med viden om både sociale ydelser og forsikrings- og pensionsområdet, kan jeg skabe det store overblik.

Ring og hør mere.


Faglige oplæg

Jeg holder oplæg, der kan give debat og nye perspektiver:

Eksempler på emner:

Hvilke muligheder er der for at fastholde en medarbejderen efter sygdom eller ulykke?

Hvordan er samspillet mellem forsikringsydelser, pensionsydelser og det sociale system?

Hvordan ser jobcentret ud fra borgerenes side - filtreret af en socialrådgiver?

Er der overhovedet hjælp at hente i jobcentret?

Ring for en snak om jeres behov og ønsker.


© Rådgiverbutikken - professionel socialrådgivning v/Rikke Borg Johannesen