Hvad er FastholdelsesfleksjoB?
Formålet med ordningen er, at motivere arbejdsgiverne til at prøve at fastholde medarbejderen med nedsat arbejdsevne på arbejdspladsen på almindelige vilkår.
Hvis en medarbejder bliver ramt at sygdom eller ulykke, der betyder at medarbejderens arbejdsevne bliver betydeligt nedsat, er der mange muligheder for at få hjælp til at fastholde medarbejderen. Et fastholdelsesfleksjob er sidste mulighed.
Arbejdsgiver skal først prøve at hjælpe medarbejderen med andre tiltag, som omplacering, §56 - aftale, hjælpemidler, personlig assistance og nedsat arbejdstid.
Hvis det viser sig ikke at være muligt, kan der søges om fastholdelsesfleksjob. Arbejdsgiver skal prøve at hjælpe medarbejderen i 12 måneder og det skal kunne dokumenteres skriftligt, hvilke tiltag der har været forsøgt.
Hvis medarbejderen har særligt alvorlig sygdom eller har været udsat for en alvorlig ulykke, kan der i visse situationer ses bort fra de 12 måneder.
Jeg tilbyder hjælp til hele forløbet, og sikrer dokumentation for ansøgning om fastholdelsesfleksjob.